Funktionelle Indretningsløsninger til private hjem

Hjem til alle livets stadier

Slip pladsen fri

Drømmer du om et hjem, der kan rumme alle dine behov, uanset hvor begrænset pladsen er? Jeg er overbevist om, at du kan leve både praktisk og smukt, uden at gå på kompromis. Vi starter med en snak om dine drømme, og jeg skaber skræddersyede løsninger, der optimerer hver kvadratmeter og realiserer dit hjems potentiale. 

Under Elmene Design skaber specialdesignede løsninger, der giver dig mere plads og en bedre hverdag. Lad os sammen forvandle dit hjem til en oase af ro og funktionalitet, hvor livet kan leves stort på få kvadratmeter.

Løsninger tilpasset dig og dine behov

Under Elmene Design skaber hjem, der ikke bare passer til din unikke stil og behov, men også optimerer hver eneste krog. Uanset om du står overfor en omfattende renovering eller blot ønsker at forvandle en lille lejlighed til et rummeligt hjem, kan Under Elmene Design guide dig sikkert i mål. 

Under Elmene Design er specialiseret i small living løsninger, der kombinerer smart design med praktisk pladsudnyttelse.

Fra udvikling af innovative planløsninger til design af multifunktionelle møbler og skjulte opbevaringsløsninger, varetages hele eller dele af processen. 

Specialdesignede møbler

Få møbler, som specialdesignes præcis til det enkelte rum - eksempelvis opbevaringsløsninger, indbyggede kontorløsninger, eller indbyggede senge til børneværelset.

Design af helt rum

Ønsker du at få visualiseret forskellige indretningsmuligheder? Det kan være en stor hjælp for dig der skal lave køkken, badeværelse, bryggers, eller rum med behov for praktiske opbevaringsløsninger.

Alternativ plantegning

Til dig, der har brug for alternativ planløsning til dit nye hjem, eller der, hvor du allerede bor - her modtager du op til to forskellige planløsninger i 2D.

Design og indretning

Få hjælp til at finde den røde tråd, med farver, møbler og materialer - for dig der enten skal indrette dit nye hjem eller vil forny et eller flere rum i dit nuværende hjem.

Projektstyring af større renoveringsprojekter

Har du benyttet dig af en af mine andre services i forbindelse med et større renoveringsprojekt, hjælper jeg dig gerne videre med processen - fra tegning til projektet står færdigt.

„Vi fik hjælp af Mette da vi skulle overtage min mands bardomshjem og dermed også gå fra hus til (mindre) lejlighed. Vi skulle nytænke alt og gøre det til vores eget – et sted som hvor alt var så bekendt at det var svært at se nye løsninger. Med Mette hjælp fandt vi de helt rette løsninger. Vi har nu et køkken som er så fedt, at jeg ville like og gemme på Instagram. Tænk det er mit eget! Af erfaring ved jeg, at de penge man giver for god rådgivning kommer tifoldigt igen. Og Mettes nummer har jeg gemt til vores næste projekt.‟

- Lotte Riisgaard Kragh

Sådan er processen

Du kan altid booke et gratis og uforpligtende forbesøg inden du siger ja tak til et samarbejde.

user location

1. Opstart og besøg

Du kontakter mig og vi tager en snak om, hvad du gerne vil have min hjælp til – herfra aftaler vi et tidspunkt, hvor jeg kommer på besøg i dit hjem. Det tager typisk 1 times tid, og her taler vi nærmere om dine ønsker og behov, mens jeg får en fornemmelse af din stil.

2. Designforslag

På baggrund af vores indretningsmøde, designer og tegner jeg løsningsforslag i henhold til den pakkeløsning du har valgt. Du modtager materialet på e-mail indenfor 5 arbejdsdage. Du kommer herefter med feedback på materialet.

3. Tilretning og levering

Skulle du have ønsker eller ændringer til designet, laver jeg en tilretning og gensender materialet. Har du bestilt hjælp til selve indretningen, specialdesignede møbler eller projektstyring tager jeg mig selvfølgelig også af denne del.

Skal vi tage en snak om dit indretnings- eller renoveringsprojekt?

Du er altid velkommen til at booke et uforpligtende intoduktionsmøde, hvor vi snakker om dit indretnings- eller renoveringsprojekt.

Book et gratis og uforpligtende indretningsbesøg hjemme hos dig

Gælder for adresser i København, indenfor en radius af 20 km fra Under Elmene, 2300 København S.
Bor du længere væk, skal du tage kontakt til mig inden du booker.